2 små Firkløver-børn boltrer sig nu i huset og det er så hyggeligt. Vi tager indkøringen i det tempo som børn og forældre har brug for og det skrider rigtig smukt frem. Gråden efter far/mor når vi vinker farvel stilner hurtigere og hurtigere af og børnene sammen nyder hinandens samvær. Vi har brugt den første tid på at lære hinanden at kende og på at de skulle blive trygge ved de nye omgivelser, så når vi har helt fod på det så begynder vi på mere dagligdags-sysler som den daglige tradition med sangkufferten og så skal vi også i gang med klippe/klistre-aktiviteter. Haven er et hit og børnene er især glade for sandkassen. Jeg har lige erfaret at endnu en privat dagplejer er startet op i Slangerup; www.feogalfehuset.dk og vi har aftalt at vi skal ses med børnene en dag så vi måske kan få nogle gode oplevelser i stand sammen med børnene. |





