Private børnepasningsordninger vinder mere og mere frem. Derfor er det mig en glæde at linke til de private dagplejere som jeg har et samarbejde med.
Hillerød Kommune har i december 2011 oplyst mig og de kommunale dagplejere om at vi ikke må gå på besøg i hinandens hjem i arbejdstiden, men at vi godt må gå tur med hinanden. Ud fra dette vil det derfor glæde mig meget at se flere private børnepasningsordninger i eller omkring Hillerød så vi kan få et netværk op at køre, lave projekter sammen og tage på ture sammen.
Jeg har kendt Anja i mange år og vi har mange af de samme værdier/måder at arbejde med børn på. Omsorg og at se og høre børnene lige hvor de er - det er nogle af vores fælles kæpheste. Solsikken3320 privat dagpleje i Skævinge er ved at ansøge Hillerød Kommune om godkendelse.
Private dagplejere i Hillerød
Jeg har erfaret at flere kvinder går med en drøm i maven om at starte som privat børnepasser. Kontakt mig for yderligere oplysninger hvis I søger en privat dagplejer i Hillerød. I takt med at de spirer frem vil jeg nævne dem her på siden.
Camilla er en fantastisk privat dagplejer (uddannet pædagog) som jeg har lært at kende i forbindelse med min opstart af min private børnepasningsordning. En mere kompetent, kærlig, dygtig og karismatisk person skal man lede længe efter. Hendes private dagpleje Smørblomst ligger i Jyllinge og er en køretur værd.
Chatarina Heien bor i Slangerup og er lige startet op 1.september 2011. Vi har mailet sammen om at få et samarbejde op at køre så vi kan mødes og fx tage på ture med børnene, lave fælles projekter m.m.
Kommunale dagplejere:
I mine år som kommunal dagplejer har jeg lært de mest fantastiske dagplejere at kende og henviser gerne til en af dem såfremt det måtte have interesse. Mine 2 ældste sønner har været passet hos min nabo Anette som er kommunal dagplejer og Anette og hendes kollegaer er fantastiske kvinder med stor kompetence.